Skip to content

Cart

Your cart is empty

Continue shopping

"Forankring"

Tanja Largré

Hun bygger Flourish med hjertet. Er hjemme med sin søn. Drikker sin matcha i ro, hver dag. Og har lært - det hårde vej - at kærlighed og nærvær ikke er noget, man finder tid til. Det er noget, man bygger sit liv omkring.

Q: Hvornår begyndte du at tænke på livet som noget, der kan designes - og ikke bare noget, der sker?

"Da jeg blev mor. Pludselig blev tiden og energien så værdifuld, at jeg ikke længere havde lyst til bare at lade livet ske. Jeg begyndte bevidst at vælge, hvordan hverdagen skulle føles - ikke kun hvad jeg skulle nå. Hverdags-tilfredshed er vigtigt for mig. Ikke at leve for weekender og ferier, men for de små øjeblikke, der sker hver dag."

"Nogle dage når jeg også at sætte sig foran redlight."

Q: Hvordan har moderskabet ændret din forståelse af tempo?

"Jeg har måttet aflære idéen om, at tempo er lig med værdi. Mine børn lærer mig hver dag, at det vigtigste sker i det langsomme."

Q: Hvad gør du konkret for at støtte dig selv i denne fase - som kvinde og mor?

"Jeg prioriterer søvn, pauser i naturen, ærlige samtaler og små ritualer i hverdagen, hvor jeg lander i mig selv igen. Jeg sover ofte, når min søn tager sin første lur. Jeg nyder min matcha i ro hver dag. Jeg trækker vejret bevidst - alene eller sammen med mine børn. Jeg går næsten altid en tur.

At tilvælge mig selv hver dag er det vigtigste valg, jeg træffer - både for mig selv og for min familie."

Tempoet er ikke altid ens eget. Nætterne kan være afbrudte. Men der er stadig små valg, man kan træffe for at støtte kroppen.

Q: Hvornår begyndte du for alvor at forstå, at dit nervesystem var noget, du skulle tage ansvar for?

"Da jeg blev så udbrændt, at jeg indså, at jeg måtte ændre noget i mit liv. Her begyndte jeg at forstå, hvor afgørende et reguleret nervesystem er for, hvordan vi mennesker har det."

Q: Hvordan påvirker moderskabet dit nervesystem?

"Det udfordrer mig, fordi jeg ofte bliver afbrudt og sover mindre. Men det regulerer mig også, fordi børn tvinger mig ned i nuet. Jeg trækker ofte vejret sammen med dem - og regulerer os undervejs."

Q: Hvis du mærker overbelastning - hvad er dit første tegn?

"Jeg bliver kortere i tonen og mister overblik. Når jeg opdager det, prøver jeg at stoppe op i stedet for at presse videre."

"Jeg har måttet aflære idéen om, at tempo er lig med værdi."

"Frygten for ikke at være nok nogen steder. Men jeg er blevet positivt overrasket over, hvor meget energi der faktisk opstår, når arbejde og familieliv udspringer af samme værdier."

"Kærlighed og nærvær er ikke noget, man finder tid til. Det er noget, man bygger sit liv omkring."

Tanja er en del af det fællesskab, der minder os om, hvorfor vi gør det, vi gør. Ritualer. Intention. Det lange løb.